Massiv udrykning spærrer kryds efter uheld

Mandag eftermiddag vrimler det med udrykningskøretøjer, som er kaldt ud til et færdselsuheld. To biler er involveret og redningsmandskabet arbejder på stedet.

Både brandbiler, ambulance, patruljer og lægebil er ankommet til stedet, hvor de to biler står smadret på vejen.

Akutberedskabet arbejder på at tilse eventuelle tilskadekomne på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Beredskabet er i gang med at rydde vejen for vragdele og oliespild og krydset mellem Sandvadvej og Vongevej i Jelling er delvist spærret mens arbejdet står på.

Der er endnu ikke kommet meldinger om alvorlig tilskadekomst og vejen vil være spærret i en kort periode.

Det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med Sydøstjyllands Politi for at få en nærmere forklaring på, hvad der er gået forud for uheldet.

Samme eftermiddag er politiet og redningsmandskabet til stede ved et hotel, hvor en tragisk hændelse har fundet sted.