Mandag eftermiddag er politiet og brandvæsnet rykket ud til en voldsom brand, hvor et hus er brudt i flammer.
Brandvæsnet er rykket ud med flere køretøjer og har længe kæmpet med at få slukket flammer på stedet.
Det har dog krævet et stort arbejde, da flammerne har fået godt fadt i førstesalen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mandskabet er fortsat til stede på Engløkken i Agedrup på Fyn, hvor der også kan være giftig røg i luften.
Der har ikke været personskade i forbindelse med branden, men det materielle skader er alvorlige.
Brandvæsnet kommer til at være på adressen i længere tid, da efterslukningsarbejdet er i gang.