Mand fundet død i hus efter brand

Søndag morgen rykkede redningsmandskabet og politiet ud til Vester Skerninge på Fyn, hvor der var kommet melding om en brand på Kløvermarksvej.

Men ved ankomsten fandt brandvæsnet ikke en større brand, men en mand lå livløst på gulvet, skriver TV2 Fyn.

Vagtchefen hos Fyns Politi fortæller til mediet:

LIGE NU LÆSER ANDRE: KVINDE UDSAT FOR GADERØVERI: DRENGE EFTERLYST AF POLITIET

“Jeg kan ikke konkludere endeligt, men vores mistanke er, at han har fået et ildebefindende, og så har han tabt en cigaret, som har lavet en mindre brandskade i en stol. I forbindelse med det er manden afgået ved døden, men det er ikke ilden, der har dræbt ham”, siger vagtchef Peter Vestergård. 

Der er derfor heller ikke mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt i forbindelse med fundet af den livløse mand.

De pårørende er underrettet.