Mand fundet død

Beredskab fik hurtigt branden på et plejehjem under kontrol. En beboer er afgået ved døden

En beboer er mandag død i en brand på plejehjemmet Gjersing Midtby i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 09.42. Branden kom hurtigt under kontrol, men en beboer afgået ved døden.

– Øvrige beboere har ikke været i fare, skriver politiet på det sociale medie X.

Politiets vagtchef Michael Karlsen fortæller, at den afdøde er en 85-årig mand fra Esbjerg.

Hans pårørende er underrettet.

Branden har ifølge vagtchefen kun været på den 85-årige mands værelse. Andre beboere har dog kortvarigt været flyttet i forbindelse med beredskabets arbejde.

Politiet oplyser, at der nu skal foretages flere undersøgelser af branden.

– Vi har ikke mistanke til en kriminel handling – nærmere undersøgelser afventer, lyder det.

Der er sket en skrækkelig hændelse, hvor politiet nu meddeler, at en mand har mistet sit liv. Familien har i en længere periode været bekymret, men sagen er altså nu afsluttet.

Illustrationsfoto