Mand faldet ned fra altan i højhus: Politiet efterforsker som drabsforsøg

En mand er mandag faldet ned fra en altan i et højhus på Heimdalsvägen i Norsborg syd for den svenske hovedstad, Stockholm.

Faldet er sket fra fjerde eller femte sal.

Svensk TV4 skriver, at politiet anser det som en mulighed, at der er tale om drabsforsøg. Området er spærret af.

LÆS OGSÅ: Bil udbrændt i Södertälje

Det er en voksen mand, som er faldet ned fra altanen, og han er kommet alvorligt til skade. Han er ført til hospitalet med læge-helikopter.

“Vi er gået ind i lejligheden for at få større klarhed over, hvad der præcist er foregået,” siger Daniel Wikdahl, pressetalsmand for Stockholms Politi, ifølge TV4.

LÆS OGSÅ: Eksplosion i etage-ejendom natten til mandag

Politiet har endnu ikke identificeret manden, der er kommet til skade. Desuden ved politiet ikke, om der befandt sig flere mennesker i lejligheden, da manden faldt ned fra altanen.

“Vi har brug for flere oplysninger, førend vi kan udtale os mere om sagen,” siger pressetalsmanden.