Ældre mand dræbt på lokal landevej

En ældre mand er dræbt i en færdselsulykke, efter han i en kabinescooter har kollideret med en personbil. Politiet undersøger nu ulykken nærmere

Lørdag eftermiddag bragede en ældre mand i en kabinescooter hårdt sammen med en personbil, da han kom kørende ad Holmegaardsvej i Fensmark ved Næstved og skullle dreje venstre ad Rødebrovej.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Potliti mandag i kredsens døgnrapport.

Kollisionen var så hård, at den ældre mand afgik ved døden, efter han var blevet bragt på hospitalet i en ambulance.

‘Ulykken skete formentlig, fordi han ikke overholdt sin vigepligt, så han kolliderede med en personbil, og ved sammenstødet blev scooteren slynget ind i rabatten og væltet om på siden,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Føreren af personbilen kom ikke til skade under sammenstødet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretager nu yderligere undersøgelser af ulykken, før politiet kan komme med en endelig konklusion.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

En ung mand er blevet knivstukket flere gange og er fløjet til hospitalet i en lægehelikopter. I forbindelse med den alvorlige hændelse er politiet skredet til anholdelse af fire personer.