Mand anholdt efter skyderi i København

En person er netop blevet anholdt efter et skyderi i København tidligere på aftenen

En mand er blevet anholdt ved Mimersparken, efter Københavns Politi klokken 20.02 fik en anmeldelse om skyderi.

“Vi har foretaget en anholdelse af en person, der passer på det signalement, vi har fået. Men vi er ikke 100% sikre på, at det er ham, der står bag. Han passer bare på det, vi har fået at vide,” siger vagtchef hos Københavns Politi Tommy Laursen til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: MELDING OM SKYDERI I KØBENHAVN: VIDNER HAR HØRT TRE SKUD

Københavns Politi oplyser samtidig, at en person er blevet hastet på hospitalet efter skudepsioden.

Tilstanden på vedkommende er dog ukendt.

Presse-fotos.dks udsendte har talt med vidner på stedet, som fortæller at have hørt tre skud.

Skyderiet skete på Jægersborggade på Nørrebro og politiet har siden anmeldelsen været massivt til stede i området.