Vissingvej i Hadsten er spærret på grund af en alvorlig ulykke. Politiet fik anmeldelsen klokken 8.15
Østjyllands Politi er tirsdag morgen rykket ud til en alvorlig ulykke på Vissingvej i Hadsten.
Ulykken involverer en lastbil og en personbil, som stødte frontalt sammen.
En 52-årig mand er afgået ved døden, oplyser kommunikationsrådgiver Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi tirsdag formiddag.
– Han var fører af personbilen, siger hun.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De pårørende er underrettet, mens lastbilchaufføren er uskadt.
Politiet fik anmeldelsen af ulykken klokken 8.15.
– Vejen er spærret og vi arbejder på stedet, skrev politiet på det sociale medie X tidligere tirsdag morgen.
Som følge af ulykken er vejen spærret, og det er den fortsat klokken 10.45, oplyser Anne Tiedemann.



