Advarsel til danskere: Bestemt landsdel rammes hårdt lørdag aften

Nogle steder kan der falde op til 35 millimeter regn i løbet af lørdag, lyder det i varsel fra DMI. Særligt en bestemt landsdel vil blive hårdt ramt

I det meste af Danmark er der lørdag udsigt til, at der vil falde en ganske stor mængde regn, men særligt en landsdel bliver hårdere ramt end andre.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har derfor sendt et varsel ud om skybrud og kraftig regn.

I det jyske kan der stedvis falde mellem 25 og 35 millimeter nedbør frem til lørdag aften, skriver DMI.

Konkret varsles der om risiko for kraftig regn og lokale skybrud i den vestlige landsdel, mens der i Østdanmark kun varsles om lokale skybrud.

Forskellen på de to ligger i regnens intensitet.

Det forklarer Pernille Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI.

– Ved et skybrud falder der 15 millimeter regn eller mere på kun 30 minutter. Når der er tale om kraftig regn, falder regnen over en længere periode. Her taler vi om mindst 24 millimeter nedbør på seks timer, siger hun.

Kun Bornholm er gået fri i risikomeldingen, og der varsles altså her hverken om kraftig regn eller skybrud som i den vestlige landsdel.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i det uhyggelige anklageskrift, der er rettet mod 33-årige Philip Westh, som blandt andet er tiltalt for voldtægtsmordet på Emilie Meng og kidnapningen af en 13-årige pige fra Kirkerup.

I den forbindelse forsøger politiet at beslaglægge en række uhyggelige genstande fra Philip Westh, som man mener har relation til de anklagede sager. Den liste kan du se her.