En kvinde er afgået ved døden tidligt mandag aften.
I den indledende melding lød det, at der kunne være tale om en drukneulykke.
Beredskab, politi og ambulance rykkede ud til adressen.
Nu bekræfter politiet, at kvinden er afgået ved døden.
‘Vi har et dødsfald klokken 18.02,’ forklarer vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lasse Jensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
I meldingen lød det også, at en person lå i et bassin.
‘Det er et forhold hvor en person bliver fundet i sin have,’ forklarer vagtchefen, der ikke kan komme nærmere ind på, hvordan hun blev fundet.
Han understreger, at sagen ikke peger på et kriminelt forhold.
‘Vi har undersøgt selve forholdet, som vi altid gør i forbindelse med dødsfald, men vi arbejder på nuværende tidspunkt ikke ud fra, at der skulle være sket noget kriminelt,’ siger han.
Nærmere bestemt er der tale om en kvinde på 75 år.
Kvinden blev fundet ved Kastaniehusene i Karlslunde.
De pårørende er underrettet.