Kvinde bundet og voldtaget gentagende gange

En 28-årig udlænding kræves udvist for bestandigt, efter han ifølge anklagemyndigheden har begået flere brutale voldtægter mod en kvinde, han holdt fanget

Hun var bundet på hænder og fødder. Holdt fanget. Revet i håret og slået i ansigtet.

Han satte en kniv for hendes hals. Voldtog hende gentagende gange og tvang hårde stoffer ned i hende over det to døgn lange fangeskab. Til sidst kunne hun omsider flygte ud i friheden.

Det er ifølge anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands et sandt mareridt, et kvindeligt offer har gennemlevet, da en udenlandsk mand tilbage i maj fik sine klør i hende.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i anklageskriftet i den voldsomme sag, der på på mandag den 9. december kommer for Retten i Viborg.

Her sidder en 28-årig mand på anklagebænken tiltalt for blandt andet flere voldtægter, voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, frihedsberøvelse, grov vold og truser på livet.

Uhyrlighederne foregik ifølge Midt- og Vestjyllands Politi på en adresse i Silkeborg mellem den 10. maj og 12. maj.

I anklageskriftet fremgår det, at den 28-årige mand indfandt sig på kvindes adresse om aftenen, hvor han tiltvang sig adgang ved brug af trusler med en kniv.

I løbet af de næste to døgn voldtog han ifølge tiltalen kvinden adskillige gange, mens hun var tilfangetaget på adressen og bundet på hænder og fødder.

I anklageskriftet er det oplyst, at voldtægterne foregik ved brug af vold, da kvinden blev slået i ansigtet, holdt om halsen og revet i håret.

Desuden mener anklagemyndigheden i retten at kunne bevise, at den udenlandske mand tvang kvinden til at tage kokain, da han pressede det ind i munden på hende og op i hendes næse.

Alt dette skete, mens kvinden blev truet på hende og hendes børns liv.

Når sagen løber ved Retten i Viborg i den kommende uge vil det ske over flere retsdage. Sagen kommer til at foregå som en domsmandssag, hvor anklagemyndigheden blandt andet har nedlagt påstand om udvisning for bestandig.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvordan den 28-årige udenlændinge forholder sig til tiltalen.

Da sagen foregår over flere retsdage indikerer det, at han nægter sig skyldig.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i en anden voldsom sag, der i retten er blevet beskrevet som en sag uden fortilfælde. Presse-fotos.dk advarer imod meget voldsomme og detaljerede beskrivelser.

Illustrationsfoto