
En 40-årig britisk statsborger blev i dag idømt en straksdom på 30 dages fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år efter at have stjålet en større mængde kosmetik fra en butik i Københavns Lufthavn.
Det skriver Københavns Politis anklagere det sociale medie, X.
Hændelsen udspillede sig mandag formiddag, da kvinden blev anholdt efter at have begået tyveriet.
Hun blev tirsdag fremstillet i Dommervagten, hvor hun erkendte sin skyld.
Derfor kunne hun idømmes en straksdom allerede i forlængelse af grundlovsforhøret.