Politi massivt til stede: Person ført ud i DNA-dragt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Midt- og Vestjyllands Politi er mandag aften til stede på en adresse, hvor et område er afspærret. En lægehelikopter er ifølge en nabo på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi forventer de næste timer at være til stede på en adresse i byen Hammerum i nærheden af Herning på grund af et mistænkeligt forhold.

Det fremgår ikke, hvad det mistænkelige forhold drejer sig om.

Det skriver politikredsen kort efter midnat natten til tirsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Meldingen kommer, efter at politiet mandag aften oplyste, at det undersøgte et mistænkeligt forhold på adressen.

– Vi er stadigvæk til stede ved adressen i Hammerum, og vi forventer at arbejde videre på stedet i flere timer, skriver Midt- og Vestjyllands Politi klokken 00.01.

– Det er endnu for tidligt at oplyse yderligere i sagen, skriver politikredsen.

En nabo oplyser til lokalmediet TV Midtvest, at politiet er massivt til stede på Elmegade i Hammerum.

En lægehelikopter har ifølge naboen været på stedet. Derudover er en person blevet ført ud i en dna-dragt, skriver TV Midtvest.

Politiet oplyste klokken 22.20, at et område var afspærret, men at der ikke var fare for beboere.

– Man kan frit færdes uden for politiets afspærring, og der er ingen fare for beboere eller andre i området, skrev Midt- og Vestjyllands Politi på Politi Update.

RITZAU

Se også
Voksen mand filmer forbrydelsen: 13-årig pige voldtaget ved strand på højlys dag
Illustrationsfoto.

Annonce
Annonce
Annonce