København: Stor udrykning til adresse

Brandvæsenet har lørdag formiddag slukket en brand i en lejlighed i København

Omkring klokken 09.30 rykkede Hovedstadens Beredskab sammen med ambulancer og Københavns Politi ud til Klingseyvej i Vanløse, København.

Her fra indløb der meldinger om, at der var røgudvikling fra en lejlighed.

‘Vi er på vej med et passende antal styrker,’ lød det i den forbindelse fra Hovedstadens Beredskab, da man hastede ud til adressen.

Ikke længe efter kunne branden dog meldes slukket.

‘Vi har slukket en mindre brand i en altankasse. Skadestedet er afviklet for vores vedkommende,’ oplyste Hovedstadens Beredskab klokken 10.05.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

SE OGSÅ: HØJTFLYVENDE UHELD: PARAGLIDER FANGET I 10 METER HØJT TRÆ PÅ SIN DEBUTTUR