Politiet har fundet en bil, der er central i et knivstikkeri, der fandt sted i Køge søndag eftermiddag.
Knivstikkeriet begyndte med, at nogen angreb en bil, hvor et ukendt antal mennesker befandt sig.
“Vi har fundet bilen, som forsvandt dernede fra. Der er mange løse ender, men vi har en person på sygehuset,” siger Arne Aabech, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi, til bt.dk
Efter episoden med bilen ved Køge Station er knivstikkeriet formentlig fortsat op ad Rådhusstrædet.
LÆS OGSÅ: Knivstik i Køge: Politiet spærrer området af
Det passer med, at politiet først fik en anmeldelse fra stationen og dernæst endnu en anmeldelse fra Rådhusstrædet.
Det fik politiet til at spærre hele området af.
“Lige nu leder vi efter spor ved stedet og tjekker overvågningen,” siger vagtchefen.
Politiet jagter stadig gerningsmanden.