Knallert udbrændt på stisystem

Onsdag aften er brandvæsnet blevet alarmeret, da en knallert er brudt i brand på et stisystem.

Et mindre hold fra beredskabet og en patrulje er ankommet til et stisystem mellem Brændgårdvej og Holing Engpark i Herning.

Flammerne har nået at æde sig gennem knallerten, som ikke stod til at redde. Der er dog ikke tale om personskade i forbindelse med branden.