Kendt grillbar i flammer: ‘Vi lukker på ubestemt tid’

Brandvæsenet er sent torsdag aften rykket ud til en brand, der er opstået i en grillbar. Nu ved ejeren ikke, hvornår hun kan åbne igen

Sent torsdag aften opstod der brand i en grillbar ved en SuperBrugsen.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, der fortæller at både brandvæsen og politi er til stede.

Det gælder blandt andet indsatslederen fra brandvæsenet.

“Hele pølsevognen er sodskadet, og der er en del vandskade som følge af et sprunget vandrør, fortæller Lenni Schmidt, der er indsatsleder ved brandvæsenet, til JydskeVestkysten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den pågældende grillbar

Branden er brudt ud på Gittes Grillbar, der ligger på Nyhavnsgade i Esbjerg, siger Presse-fotos.dks udsendte.

“Det ligner, at branden er startet i baglokalet,” siger vores udsendte.

Til trods for de mange sodskader er der til gengæld ikke sket alvorlige brandskader i grillbaren, ligesom branden ikke har spredt sig til andre bygninger.

På Facebook oplyser Gittes Grillbar, at stedet er lukket på ubestemt tid som følge af branden.

‘Vi arbejder hårdt på at vurdere skaderne og få styr på situationen, så vi kan genåbne så hurtigt som muligt,’ lyder det.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men Syd- og Sønderjyllands Politi skal fredag klarlægge omstændighederne.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i en anden voldsom sag, der i retten er blevet beskrevet som en sag uden fortilfælde. Presse-fotos.dk advarer imod meget voldsomme og detaljerede beskrivelser.