Kamala Harris er Demokraternes bud på en præsidentkandidat. Nu har hun så valgt sin vice-præsidentkandidat.
Det over to uger siden, at USA’s præsident, Joe Biden, meddelte verden, at han ikke stiller op til det kommende præsidentvalg. Efter mange ugers pres gav han efter.
I stedet udråbte Demokraterne den nuværende vicepræsident, Kamala Harris, som deres præsidentkandidat. Nu har hun så endegyldigt fundet sin ledsager, hvis det lykkes hende at vinde det amerikanske valg.
60-årige Tim Walz er blevet udnævnt som vice-præsidentkandidat. Han er i forvejen en populær skikkelse i de amerikanske kredse, hvor han for nuværende gør sig gældende som guvernør i Minnesota.
Det skriver DR.
Kamala Harris har valgt at offentliggøre nyheden på det sociale medie, X.
‘Jeg er stolt over at kunne meddele, at jeg har bedt Tim Waltz om at være min politiske makker. Som guvernør, træner, lærer og veteran har han leveret resultater for arbejdende familier som hans egen. Det er fantastisk at have ham på holdet,’ skriver hun.
En gammel kending
Tim Walz er kendt som en progressiv guvernør, hvor han blandt andet har haft gratis skolemad, den grønne dagsorden og skattelettelser for middelklassen som sine mærkesager.
Han har været i mediernes søgelys den seneste tid for sine udtalelser om en række republikanere. Her har han gentagne gange været ude med riften og kalde dem ‘weird’.
Mange er efterfølgende hoppet med på trenden, hvor Kamala Harris’ kampagneteam også har været ude og bifalde hans verbale ytringer.
Læs også: Trump siger, at Biden vil blive husket som den værste præsident.