Over 10 udrykningskøretøjer er søndag morgen været sendt ud til en villa-brand i Brøndby Strand
Gammel Køge Landevej er søndag morgen spærret af omkring Brøndby Strand, da flere brandbiler, ambulancer og politibiler holder på vejen i forbindelse med en brand i en villa.
Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab modtog omkring klokken 7.45 en anmeldelse af, at der var brand i en villa på Gammel Køge Landevej.
Derfor blev en stor udrykning sendt mod adressen.
’Ild i køkken i villa slukket. Alle beboer ude ved vores ankomst. En person tilset af ambulance. Vi bliver på stedet cirka 30 minutter,’ oplyser Hovedstadens Beredskab klokken 08.18 søndag morgen.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor branden startede.





