En 82-årig kvinde sad stille og roligt i sit hjem og så Bagedysten, da der pludselig lød et kæmpe brag – og så slog hun alarm
Den 82-årige Lis Lorentsen sad lørdag aften ved 21-tiden og så Bagedysten, da et stort brag fra nabogrunden pludselig fangede hendes opmærksomhed.
“Det lød virkelig højt, og det var jeg selvfølgelig nødt til at finde ud af, hvad var. Jeg har aldrig hørt eller oplevet noget lignende i de 60 år, jeg har boet her. Da jeg kom ud på vejen kunne jeg se, at der var høje flammer ovre fra området under broen. Jeg skyndte mig at slå alarm,” fortæller Lis Lorentsen til Fredericia Dagblad.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kort efter den 82-årige kvinde havde slået alarm, ankom flere brandbiler og en patruljevogn til Lyngsoddevej i Fredericia, hvor hun i sin jakke dirigerede beredskabet hen til det brændende sted.
Her kunne det konstateres, at en bil stod i flammer.
Brandmand ved TrekantBrand Jesper Skrydstrup fortæller, at bilen stod overstændt, da brandfolkene ankom til stedet.
Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over flammerne, men bilen nåede alligevel at udbrænde.
82-årige Lis Lorentsen fortæller til Fredericia Dagblad, at det var en ubehagelig oplevelse, at det er sket så tæt på hende.
Hun har nu afgivet forklaring til Sydøstjyllands Politi, men hun siger, at hun kun har hørt braget og ikke set noget mistænkeligt.