På UCIs hjemmeside kan man se, at den dobbelte Tour de France-vinder har skiftet sit efternavn
I folkemunde går han under navnet Jonas Vingegaard, men faktisk var hans fulde navn Jonas Vingegaard Rasmussen.
Det var det i hvert fald, fordi Rasmussen er blevet skiftet ud med Hansen. Han går nu under navnet “Jonas Vingegaard Hansen”, fremgår det af UCIs hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den 27-årige cykelrytter blev sidste år gift med Trine Marie Hansen, hvilket nok ligger til grund for navneskiftet.
Han har endnu ikke selv udtalt sig om navneskiftet.
De to mødte hinanden, da Jonas Vingegaard cyklede for Team Coloquick. Her var Trine Marie Hansen marketingchef for holdet.