Johnny Madsen er død: Nu raser familien

Foto: Johnny Madsens Facebook

Det er en lille måneds tid siden, at den folkekære kunstner Johnny Madsen døde. Nu tager familien bladet fra munden og raser.

Mandag den 4. november gik den 73-årige folkekære rockmusiker og kunstmaler bort efter længere tid med helbredsproblemer. 

Det oplyste hans familie til Ekstra Bladet. 

“I mindet vil han være i vores nærhed”, udtalte sønnen Rasmus Madsen til mediet i forbindelse med dødsfaldet. 

Nu lander en ny biografi om Johnny Madsen så i boghandlerne en lille måned efter hans død.

Familie i konflikt med forfatter

Johnny Madsens efterladte er dog rasende over bogen. De mener nemlig, at bogen er blevet offentliggjort imod den afdøde musikers vilje.

Forfatteren bag bogen er musikerens mangeårige ven og manager, Henrik ‘Røde’ Jensen. Han påstår, at han havde en fortrolig aftale med Johnny Madsen.

“Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen,” afviser Henrik ‘Røde’ Jensen overfor B.T.

Han fastholder dog, at Johnny Madsen havde et ønske om, at der efter hans død skulle udkomme ikke bare en bog, men også en række videopodcasts, der er skabt mellem de to mangeårige venner.

I forlængelse af dette har B.T. blandt andet spurgt, hvordan Henrik ‘Røde’ Jensen forholder sig til, at Johnny Madsens efterladte er vrede over bogen.

Samtidig har de bedt om dokumentation for, at Henrik ‘Røde’ Jensen og Johnny Madsen skulle have indgået en aftale om udgivelsen uden musikerens families kendskab.

I strid med aftale

Det var Ekstra Bladet, der først kunne berette om stridigheden mellem familien og forfatteren.

Her fortalte Johnny Madsens manager Jeanett Exner, samt hans søn, Rasmus Madsen, at de var rystede over bogen.

De var ligeledes overbeviste om, at udgivelsen af bogen ville være imod den afdøde musikers ønske.

Her bekræftede de, at Henrik ‘Røde’ Jensen lavede en række videopodcasts med Johnny Madsen. Men aftalen var, at videopodcastene skulle arkiveres, gemt væk fra offentligheden.

“Der har aldrig været tale om, at der skulle komme en bog ud af optagelserne. Det der med, at det er min fars ‘sidste ord’, og dét, at Røde bruger optagelserne, som Johnny lagde ned i sin tid – det skulle jo aldrig ud,” har sønnen sagt til Ekstra Bladet.

Johnny Madsen er afgået ved døden, og i den forbindelse kommer han og hans kæreste nu med et sidste ønske før begravelsen finder sted.