Forretningsmanden Jesper ‘Kasi’ Nielsen fortæller, at han har beviser for, at ledende folk i Pandora bevist har begået kriminelle handlinger, da han skulle købes ud af virksomheden
Mere end to milliarder kroner.
Så mange penge mener Jesper ‘Kasi’ Nielsen, at smykkevirksomheden Pandora skylder ham, efter virksomheden – ifølge Jesper Nielsen – i en årrække bevidst har manipuleret indtjeningen og regnskabet i det datterselskab, der bestemte, hvor mange penge forretningsmanden skulle have, da han forlod virksomheden i 2015.
Det oplyser Jesper Nielsen i en intern mail, som Presse-fotos.dk er kommet i besiddelse af.
‘For cirka et år siden kom der et gennembrud i sagen. Interne whistleblowers fra Pandora begyndte at lække dokumenter til os, der var fuldstændig på linje med det, vi vidste Pandora CWE havde haft i overskud i den pågældende periode,’ lyder det blandt andet i mailen.
SE OGSÅ: BARN UDSAT FOR GRUPPEVOLDTÆGT VED HØJLYS DAG
Da Jesper Nielsen forlod Pandora i 2015 fik han 400 millioner kroner med sig. Men reelt mener forretningsmanden, at selskabet skylder ham mere end to milliarder kroner.
“Vi har fundet beviser på, at de bevidst har givet os helt forkerte tal for udviklingen i det selskab, jeg solgte til dem i 2010. Vi har regnet os frem til, at de har snydt mig for 780 millioner kroner plus renter. Samlet mener jeg, de skylder mig over to milliarder kroner,” siger Jesper Nielsen til JP Finans.
Han henstiller nu Pandora til at indlede et samarbejde for at komme til bunds i sagen, efter de ifølge ham nye oplysninger har ramt dagens lys.
Hvis det ikke sker, vil Jesper Nielsen genåbne voldgiftssagen.