Janni Ree anmelder Karsten for flere tilfælde af vold: ‘Du rykker dine grænser’

Karsten og Janni Ree skal skilles. Begge har politianmeldt hinanden, nu kommer det frem, hvad Janni har anmeldt Karsten for.

Janni Ree har før udtalt, at det var grotesk, det der foregik inden for hjemmets fire vægge.

På daværende tidspunkt ville hun ikke ud med, hvad anmeldelsen af hendes tidligere ægtemand gik på.

Det drejer sig om adskillige tilfælde af vold, der ifølge Janni er foregået gennem deres 11 år lange parforhold.

Politianmeldelsen er blevet indgivet tirsdag, og det er her, man kan se, hvad sagen omhandler.

Mere konkret er der tale om en anmeldelse af både fysisk, psykisk og økonomisk vold.

‘Jeg har levet i det. Jeg har virkelig elsket ham. Men når man igennem så mange år bliver trynet og ydmyget, så mister du dig selv. Du rykker dine grænser,’ siger Janni Ree til B.T og fortsætter:

‘Jeg er egentligt lettet nu, og jeg er glad for al den hjælp, jeg har fået. Der skal mere fokus på det, for der er masser af mænd med penge, der slipper afsted med den slags, og masser af kvinder, der ikke tør sige noget’

B.T. har foreholdt anklagerne i anmeldelsen for Karsten Rees kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, men han er endnu ikke vendt tilbage.

Karsten har tidligere anmeldt Janni for afpresning.

Kommunikationslejren hos Karsten Ree har dig ikke villet uddybe, hvordan denne afpresning skulle være foregået.

Presse-fotos.dk har dækket sagen tæt, og det er ikke længe siden, at Janni Ree flygtede til udlandet i forbindelse med skilsmissen. Læs historien her.