Jakob Elleman-Jensen scorer direktørpost

Tidligere formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen skal være vicedirektør i sit nye job.

Godt et år efter, at Jakob Ellemann-Jensen stoppede i politik, har han fundet sig et nyt job.

Den 51-årige tidligere formand for Venstre skal være ny vicedirektør i Dansk Erhverv.

Det fortæller erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Jakob Ellemann-Jensen får et ansvarsområde, der spænder bredt. Lige fra digitalisering og teknologi, det internationale område, for rådgivning, medier og finans samt forsvar og beredskab.

– Dansk Erhverv er en vigtig og vægtig stemme, som indtager en central rolle i den samfundspolitiske debat.

– Jeg glæder mig voldsomt til at bidrage fra en ny vinkel med at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår, for at skabe vækst og global handel i en ny geopolitisk verdensorden, siger han om sit nye job.

Jakob Ellemann-Jensen var formand for Venstre, da partiet efter det seneste valg dannede regering med Socialdemokratiet og Moderaterne i slutningen af 2022.

Ellemann-Jensen blev ved den lejlighed både forsvarsminister og vicestatsminister, men i begynden af 2023 blev han sygemeldt med stress.

I august samme år vendte han tilbage, men i oktober var det endegyldigt slut, da han valgte at stoppe helt i politik.

Inden sin politiske karriere arbejdede Jakob Ellemann-Jensen for PwC, IBM og GN Store Nord.

Han har også gjort karriere i hæren, hvor han blandt andet var udsendt til Bosnien-Hercegovina.

/ritzau/

For første gang er der kommet et fast beløb på bordet i forhandlingerne til klimatopmødet COP29 angående ny klimafinansiering til udviklingslande