En bil i en carport på Kildeparken i Give er tidligt fredag eftermiddag brudt i brand.
Brandvæsenet kom hurtigt til brandstedet, men bilen brændte helt ud.
Ved branden blev der også knust en rude, ligesom carporten fik sodskader.
Der er ikke meldinger om, at nogen skulle være kommet noget til, men Sydøstjyllands Politi vil nu undersøge sagen nærmere – bl.a. for at se, om branden er påsat.








