Der er netop sket et sammenstød mellem to personbiler på den københavnske vestegn
Københavns Vestegns Politi er fredag kort før klokken 14.00 til stede på Avedøre Havnevej i Hvidovre, hvor der er sket et færdselsuheld.
Under færdselsuheldet er to personbiler kørt sammen, hvilket har resulteret i store skader i fronten på begge køretøjer.
Uheldet har ifølge Presse-fotos.dks udsendte skabt stor kø på Avedøre Havnevej, men der er ikke umiddelbart meldinger om hård personskade.