Hundepatruljer leder efter forsvunden pige

Illustrationsfoto

Hundepatruljer leder fortsat efter en 14-årig pige i området omkring Gørløse natten til tirsdag.

Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi Rune Mandrup.

Den 14-årige gik fra sin bopæl i Gørløse søndag aften og er klokken 01.00 natten til tirsdag fortsat ikke fundet. 

Tidligere mandag aften indsatte politiet helikoptere i eftersøgningen, men den indsats er nu indstillet.

Politiet fortsætter eftersøgningen med hundepatruljer natten igennem. Tirsdag morgen indsættes nye hunde, hvis den 14-årige ikke er fundet.

Eftersøgningen er indtil videre koncentreret omkring pigens lokalområde. 

– Indsatsen bliver ved til alle muligheder er udtømte eller der opstår nye muligheder. Pt. tager vi det fra en ende af, siger Rune Mandrup.

Politiet oplyser, at der ikke er mistanke om, at der er sket en forbrydelse.

Læs også: Ung kvinde fundet dræbt i skovområde