Teenager dræbt under træningstur

Illustrationsfoto

Den 14-årige cykelrytter Theo Skaarup Jensen mistede på tragisk vis livet, da han under en træningstur forleden blev påkørt af en bil. Nu mindes klassekammerater, venner og familie ham på ulykkesstedet

Onsdag eftermiddag kort efter klokken 16 skete det, der ikke må ske.

Her var en 14-årige cykelrytter fra holdet Thy Cykle Ring (TCR) ude på en træningstur, da han forsøgte at krydse Oddesundvej fra Skyumvej og blev påkørt af en bil.

Den 14-årige dreng er cykeltalentet Theo Skaarup Jensen, og ulykken endte på tragisk vis med at koste ham livet.

Ifølge politiet skete sammenstødet med bilen umiddelbart, fordi drengen overså køretøjet, der ikke kunne nå at sætte farten ned.

(Artiklen fortsætter under billedet af Theo)

Billede af Theo, der er lagt offentligt op af hans cykelhold Thy Cykle Ring

Theo Skaarup Jensen var en del af TCRs U15-rytter hold, og torsdag aften var holdets ledere sammen med cykelvenner, familie, lærer og klassekammerater fra Østre Skole, hvor den 14-årige dreng brugte sin hverdag, samlet for at minde Theo på det sted, hvor han knap et døgn tidligere mistede sit liv.

“Vi er alle samlet her for at mindes vores gode ven og cykelkammerat Theo Skaarup Jensen, som i går på dette sted – i en alt for ung alder mistede livet – mens han gjorde det, som han elskede allermest – nemlig at cykle,” lød det i en tale på ulykkesstedet, der også er offentliggjort på TCRs Facebookside.

“Desværre gik det denne tur på cyklen galt. En solskinsdag med forårshåb i luften blev med ét – en mørk og grå dag i vores erindring.”

Ifølge Theos cykelhold var han den altid glade og harmoniske dreng. Theo elskede at være cykelrytter, og han havde fået mange dybe venskaber samt sjove og spændende oplevelser gennem livet på cyklen.

Holdet beskriver ham som en dreng, der altid lyste op med et stort hvidt smil, mens hans venlighed og hans personlighed skinnede igennem.

Han havde lyst til at være en god cykelrytter, og han havde lyst til at være en god ven.

‘Theo er nu gemt i vores hjerter. Vores dybe medfølelse er hos hans forældre, søskende og familie. De har mistet en dreng, som de har alle grunde til at være stolte af,’ lyder det videre i talen, der blev holdt på ulykkesstedet.

Moren til den 14-årige Theo var en af de hurtigste fremme på ulykkesstedet. Det skete, fordi hun fik en notifikation på sin telefon, når hendes søns cykel holdt stille længere tid.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking