Onsdag aften er der lydt flere skud ved Drive-in Bio i Lynge. En indsatsleder og hundepatrulje er set på området og flere borgere har undret sig over, hvad der er sket i området.
Der er dog ingen grund til bekymring, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi. Der tale om en øvelse og der er blevet affyret skud med løst krudt.
LIGE NU LÆSER ANDRE: DEMONSTRATION FOR PALÆSTINA PÅ ODENSE BANEGÅRD
“Der er tale om en øvelse, så der er intet farligt i politiets tilstedeværelse. Vores betjente arbejder blot på at blive bedre til deres arbejde”, siger vagtchefen.
Politiet kommer til at være i området i noget tid, hvorefter træningen vil blive afsluttet.