Nu er det sket igen: Anmeldelse om stenkast på denne motorvej

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag aften var politiet pludseligt til stede på en trafikeret motorvej. På stedet blev flere spor afspærret, mens man arbejdede på strækningen. Politiets vagtchef oplyser torsdag morgen til Presse-fotos.dk, at man har fået en anmeldelse om et muligt stenkast.

Både venstre og midterste spor var torsdag aften pludselig spærret af politiet på en trafikeret motorvej.

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgik det, at der var tale om en ‘politiindsats’ på stedet.

På billeder fra motorvejen kan flere betjente ses lede på motorvejen med både lygte og politihund.

Presse-fotos.dk har grundet de mystiske omstændigheder henvendt sig til politiets vagtchef, der kan fortælle nærmere om arbejdet på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi havde fået en anmeldelse om et muligt stennkast derudefra,” forklarer Brian Holm, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi om udrykningen til E47 fra Lyngby mod Avedøre ved Buddinge.

Ifølge vagtchefen fik man klokken 20.27 anmeldelsen, der konkret lød på, at glastaget på en bil var blevet ramt af noget, der havde knust taget.

“Vi undersøgte på stedet og vi fandt ikke noget derude, der indikerede et egentligt stenkast. Så vi kan ikke be- eller afkræfte, at der har fundet et stenkast sted,” oplyser vagtchefen.

Politiets arbejde i sagen er derfor afsluttet.

Der skete ingen personskade i forbindelse med hændelsen.

Annonce
Annonce
Annonce