Dansker er med på det nye ‘EA Sports FC 27’-soundtrack: Disse danske navne har gjort det før

EA Sports har offentliggjort soundtracket til det kommende fodboldspil. Her er en fremadstormende dansk artist at finde blandt internationale stjerner.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den 25. september udkommer det årlige spil i den populære EA Sports FC-serie – der tidligere bar FIFA-navnet.

Siden 1997, hvor EA Sports begyndte at gøre brug af licenserede soundtracks i serien, har musikken udgjort en stor del af fodboldspillenes identitet.

Serien er særligt kendt for at kaste et lys på mindre internationalt kendte kunstnere fra hele kloden.

Det har også betydet, at flere danske navne i tidernes løb har figureret på diverse FIFA- og EA Sports FC-soundtracks.

Først var det Safri Duo tilbage i ‘FIFA Football 2003’, og senere har blandt andre Carpark North, The Raveonettes, Outlandish, Icekiid og senest Eloq medvirket.

Nu har EA Sports annonceret soundtracket til ‘EA Sports FC 27’. Og her kommer endnu en dansk kunstner altså med på listen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Har kurs mod stjernerne

Soundtracket til det kommende ‘EA Sports FC 27’ byder på 120 numre fordelt over 36 nationer.

Artisterne spænder fra velkendte navne som The Strokes, The Neighbourhood, Interpol og Little Simz til en række kunstnere, der får et stort udstillingsvindue i det nye spil.

En af dem er den danske house-producer Victor Tommerup Cornelius, der går under kunstnavnet Nohr.

Han er med i form af sin ‘revision’-version af Two Lanes-nummeret ‘Sign’.

Den bredere danske befolkning er måske ikke umiddelbart bekendte med Nohr. Men med mere end 745.000 månedlige lyttere på Spotify og mere end ti millioner afspilninger på sidste års debutsingle ‘You’ har han altså på kort tid markeret som et af de mest hypede navne på den danske elektroniske scene.

Det er også tydeligt, at københavnerens atmosfæriske og følelsesmæssigt vægtige lyd har internationalt potentiale.

Og med en inklusion på ‘EA Sports FC 27’-soundtracket får han i hvert fald nu skubbet sin musik ud til mennesker verden over.

Annonce
Annonce
Annonce