Politiet afventer yderligere undersøgelser af et dødsfald i Ølgod.
Syd- og Sønderjyllands Politi brugte onsdagen på at undersøge et dødsfald på Slotsgade i Ølgod.
Politiet fik meldingen onsdag formiddag og var først færdig med undersøgelserne på stedet onsdag aften.
“Nu følger nærmere undersøgelser, herunder en obduktion, inden politiet kan oplyse yderligere.”, lyder det i en kortfattet pressemeddelse fra politiet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke flere kommentarer til sagen lige nu.