Til november har Hello Kitty 50 års jubilæum. Nu forklarer en direktør, at det altså ikke er en kat.
Du kender formentlig det verdensomspændende brand Hello Kitty.
Det er i den forbindelse nok også nærliggende at antage, at Kitty’en er en kat.
Men det er den altså ikke.
I hvert fald ikke, hvis man spørger Jill Cook, der er direktør for detailforretningsudvikling hos Sanrio.
Sanrio er moderselskab og ejer af Hello Kitty.
Det udtaler direktøren i et interview med USA Today.
Interviewet er givet i forbindelse med, at Hello Kitty kan fejre 50 års jubilæum til november.
Hello Kitty er ifølge direktøren i interviewet en lille pige, der er vokset op i en Londonforstad.
Det forklares, at karakteren Hello Kitty altså ikke er en kat.