Politiet er tirsdag aften rykket massivt ud til en voldsom hændelse i Gellerup.
Politiet er tirsdag aften massivt til stede i Gellerup-området i Aarhus.
Billeder fra stedet viser, at mindst fire patruljevogne samt flere betjente befinder sig i området omkring Gudrunsvej.
Presse-fotos.dk forsøger at få en kommentar fra Østjyllands Politi.
OPDATERING:
Østjyllands Politi oplyser nu, at en 37-årig mand er blevet sprøjtet i ansigtet med peberspray.
‘Vi havde en sag med en 37-årig, som blev sprøjtet i ansigtet med peberspray,’ fortæller vagtchef Casper Homann til B.T.
Manden er ifølge vagtchefen ikke kommet til skade ud over ubehaget.
Politiet efterforsker fortsat hændelsen, men der er endnu ingen anholdte. Årsagen til episoden er fortsat ukendt.
Østjyllands Politi er ikke længere til stede i området.


