‘Har sind som en 5-årig’: Udviklingshæmmet mand forsvundet

Onsdag aften er politiet ude og søge hjælp i offentligheden. En ung mand er forsvundet og de pårørende er meget bekymrede

Politiet har i gangsat en større eftersøgning, da en 26-årig mand ikke er kommet hjem som planlagt.

Han skulle have taget bussen til sit bosted, som han plejer, men da dette ikke er sket, har personalet slået alarm.

Den 26-årige Mikkel er udviklingshæmmet og har et sind som en 5-6 årig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har delt et billede af den efterlyste

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.

“Mikkel er gået fra Skrivervej 8 i Viborg omkring kl. 1400. Tog ikke bussen til bosted i Hald Ege, som han plejer at gøre”, lyder det i opslaget.

Den unge mand beskrives som:

  • 176 cm høj
  • Kraftig af bygning med brunt kort hår.
  • Iført grå heldragt, sort cap fra Fårup sommerland med forlystelsen “Fønix” påtrykt og sorte sikkerhedssko af mærket Airtox.

Ring 114, hvis du kan hjælpe politiet.

Samme dag søger politiet efter pårørende til en mand, som er blevet reddet op af vandet efter en drukneulykke. Manden er i kritisk tilstand og politiet har ikke fundet nogen pårørende til ham.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore