Fuld udlænding lægger sig på motorvejen

Tidligt mandag morgen tilbageholdte forbipasserende bilister en noget utilregnelig udlænding på motorvejen.

Kl. 07.30 blev en udenlandsk mand tilbageholdt af forbipasserende bilister, da han gik rundt på motorvejen og lagde sig på kørebanen.

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet blev tilkaldt og kørte til stedet, hvor det viste sig at manden spirituspåvirket.

Patruljen kunne ikke kommunikere med ham, eller få afklaret, hvem han var, så han blev taget med på stationen.

Her blev hans identitet fastlagt til at være en 63-årig mand fra Ukraine.

Han blev afruset i detentionen og senere afhørt med tolk, forklarer kredsen i døgnrapporten og fortsætter:

‘Den 63-årige er fortsat anholdt jf. udlændingeloven mens politiet undersøger, om han har sine papirer i orden for at opholde sig i Danmark’.

Hændelsen fandt sted på Vestmotorvejen ved Ringsted.

En kvinde gik forbi en mand i en skov. Hun troede blot, at han vinkede, men stod og onanerede. Nu leder politiet efter ham.