Frygtet svinepest breder sig mod Danmark – Det er kun et spørgsmål om tid

En alvorlig og frygtet trussel mod svineproduktionen breder sig i Tyskland, og eksperter advarer nu om, at afrikansk svinepest snart kan nå Slesvig-Holsten, der ligger lige syd for den dansk-tyske grænse.

Ifølge Anne Benett-Sturies, statssekretær i det tyske landbrugsministerium i Kiel, er det kun et spørgsmål om tid, før sygdommen når området, og dermed også tættere på Danmark.

Det skriver Flensborg Avis.

Afrikansk svinepest er en dødelig virussygdom for svin, og det er en af de største trusler mod svinebesætninger i Europa. Mellem 90 og 100 procent af de smittede svin dør af sygdommen, hvilket gør det til en ekstremt alvorlig situation for landmænd og landbrugssektoren i de berørte områder. I Tyskland har sygdommen allerede medført store tab, og myndighederne arbejder hårdt på at inddæmme smitten.

Landbrug & Fødevarer, der er den danske interesseorganisation for landbruget, følger situationen tæt og er særligt opmærksom på risikoen for smitte. Veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, fortæller, at organisationen holder sig opdateret i forhold til, om sygdommen skulle krydse grænsen.

Alle advarsler peger på, at situationen er meget alvorlig, og det kræver kontinuerlig opmærksomhed.

Det har vist sig at flere store koncerter var ulovlige. Nu kræver en nabo festivalen lukket. Læs historien her.

Illustrationsfoto.