Den digitale platform har onsdag tekniske udfordringer, lyder det.
Hvis du forventer digital post fra myndighederne eller lignende, så er det ikke sikkert, at du kan tilgå det her til morgen.
Mit.dk, der samler digital post på tværs af det offentlige og det private gennem MitID, oplever nemlig lige nu problemer.
Det oplyser tjenesten på sin hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi oplever i øjeblikket tekniske udfordringer, som kan påvirke adgangen til mit.dk for enkelte brugere. Vi arbejder på at løse problemet,’ skriver mit.dk
Mit.dk kommer ikke umiddelbart med yderligere oplysninger om, hvad nedbruddet skyldes.
Det vides heller ikke, hvor mange der er omfattet af nedbruddet, ligesom hvad tidshorisonten er for, at man igen kan tilgå det.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, såfremt der kommer nyt.
