Politiet efterlyser 60-årige Steen Laursen, der har forladt et bo- og rehabiliteringscenter, og som ikke er i stand til at tage vare på sig selv.
Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“Vi savner 60-årige Steen Lausen, som i dag ca. kl. 13.15 har forladt Lunden i Varde. Savnede er hjerneskadet og ikke i stand til at tage vare på sig selv. Beskrives som: Alm. af bygning med lyst, kort hår. Iført mørk cardigan og jeans. Medbringer ikke overtøj.”
Opdatering kl. 16.55: Steen Lausen er fundet i god behold!