En 24-årig mand forsøgte sig onsdag aften som flugtkonge, da politiet prøvede at komme i kontakt med ham. Han blev i stedet anholdt og modtog en række sigtelser.
Sådan beskriver Østjyllands Politi i onsdagens døgnrapport.
En patrulje fra Østjyllands Politi, blev onsdag aften klokken 19.44 opmærksomme på en bil, på Kalmargade i Aarhus N. I bilen sad fire mænd, hvor det tilsynladende ikke var dem alle, der var interesserede i at snakke med ordensmagten.
Stak af
Da betjentene gik hen til bilen for at snakke med mændene, smuttede den ene af dem ud af bilen og stak af fra stedet.
Derfor satte en af betjentene efter, hvor han 20-25 meter nede af vejen, fik anholdt den 24-årige mand. Her gjorde manden så kraftig modstand, under anholdelsen, at han blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Smed våben fra sig
Under sit flygtforsøg havde manden kastet end kniv fra sig, som betjentene efterfølgende sikrede. I hans lommer fandt de både tramadoler og en peberspray.
Derfor blev den unge mand yderligere sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, for overtrædelse af knivloven og overtrædelse af våbenloven.
En anden af bilens passagerer, en 19-årig mand, blev desuden også sigtet for overtrædelse af knivloven. Under hans sæde fandt betjentene nemlig en kniv.