Der foregår en større aktion omkring Storebæltsbroen, hvor en mand angiveligt har forsøgt at begå selvmord. En bil er fundet parkeret på broen
“Politiet befinder sig omkring en bil med udenlandske nummerplader, som holder på broen.”
Sådan lyder det onsdag eftermiddag fra Presse-fotos.dks udsendte, der har obeserveret flere helkoptere og skibe, der foretager eftersøgning i havet omkring Storebæltsbroen.
Over for Fyens Stiftstidende bekræfter vagtchefen ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard, at der de sidste timer har foregået en stor aktion.
“Der er en redningsaktion i gang ude på vandet. Der er en, som har parkeret en bil på lavbroen, cirka tre kilometer ude på broen øst for Fyn, og så er han sprunget i vandet der,” siger vagtchefen til mediet.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
Fyns Politi modtog anmeldelsen om forholdet klokken 10.28 – og klokken 12.45 er manden endnu ikke meldt fundet.
Derfor er det uklart, om han er i live, eller om han er afgået ved døden.
Ifølge Storebæltsbroen og Vejdirektoratet har hændelsen ikke effekt på trafikken langs broen.
OPDATERING:
Nu er der nye oplysninger i sagen – læs om det HER.
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord