En blot 17-årig dreng er blevet udsat for et særdeles groft overfald. Gerningsmændende beskrives som værende cirka 20 år gamle – med mellemøstligt eller nordafrikansk udseende.
Den 17-årige dreng er kommet cyklende, da de tre kriminelle personer kommer kørende i en mørk bil helt tæt på ham.
De tre mænd forlangte at den 17-årige straks skulle aflevere sin el-cykel til dem. Hvordan de tre mænd mente, at de havde ret til drengens cykel, kan vi kun gisne om.
Da drengen nægtede, blev det for meget for de voldsparate individer, og det udviklede sig herefter ganske dramatisk.
Den 17-årige dreng cyklede på Lindegårdsvej i Linde nær Spentrup i Østjylland mellem klokken 22.35 og klokken 22.45 den 6. september, da han måtte indse, at mændene i bilen ikke havde i sinde at lade ham være i fred.
Da den teenageren nægtede, forsøgte mændene i bilen at tage fat i styret på cyklen. Det lykkedes den 17-årige at køre væk fra bilen, hvorefter han smed cyklen fra sig og forsøgte at gemme sig.
Østjyllands Politi søger nu vidner, der kan have oplysninger om tre formodede gerningsmænd.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Store” mænd overfalder den 17-årige
To af mændene i bilen steg efterfølgende ud og fulgte efter ham, og da de nåede frem til ham, blev han tildelt spark og slag i ansigtet og på kroppen.
Heldigvis for den 17-årige kom nogle naboer ham til undsætning, da de reagerede på larmen og kom ud og skræmte gerningsmændene væk.
Den 17-årige beskriver de tre mænd som værende cirka 20 år og mellemøstlige eller nordafrikanske af udseende. De tre mænd kom kørende i en sort stationcar uden tonede ruder.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra personer, der har været i området i tiden omkring overfaldet eller evt. har overværet episoden og kan have informationer om de tre mænd eller bilens færden, skriver de på deres X profil.
Kontakt politiet på telefonnummer 114, hvis du har oplysninger med relevans for sagen.