Der er gode nyheder til alle elbilejere, som handler i Sallings mange butikker i hele landet. Nu kan en lokal Føtex også melde ud, at de er kommet med på den grønne bølge.
Salling Group har sat som mål, at man vil sætte 1000 nye ladestandere op over hele landet. Det er en del af den nye klimaindsats fra ejeren af Netto, Føtex og Bilka.
Derfor kan ejere af elbiler nu få tanket dagligvarer i butikkerne, mens bilen bliver opladt på parkeringspladsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Varehuschef begejstret for de nye standere
Der er netop blevet sat hele to ladestandere op på Føtex’ parkeringsplads i Virum. Og det glæder varehuschef Lasse Johansen, der er varehuschef i Føtex Virum.
“Der er mange elbiler i området, og der er ikke så mange offentlige ladestandere i Nordsjælland. Det er derfor rigtig glædeligt, at vi nu kan tilbyde vores kunder, at de kan få fuld strøm på bilen, mens de gør deres indkøb,” siger han i en pressemeddelelse.
Den nye lynladestander ved føtex i Virum vil indgå i Clevers ladenetværk, som er tilgængeligt for alle elbilister. Man vil både kunne oplade gennem abonnement hos Clever og forbrugsafregnet pr. kWh.