Torsdag formiddag var en gruppe mennesker ude og sejle, da de gjorde et grusomt fund i vandt. Her flød en livløs person rundt.
Klokken 11.11 torsdag formiddag fik politiet en melding om en livløs mand, der flød rundt i vandet.
Han var blevet fundet af en gruppe personer, der var ude og sejle i sensommervejret.
Det var da også de sejlende, der var nødt til at hjælpe den afdøde mand i land.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet ankom efterfølgende ved Voer Færgehavn på det nordlige Djursland, hvor man havde sendt flere patruljer og en ambulance til stedet.
Man måtte dog erkende, at den 68-årige mands liv ikke stod til at redde.
Han blev derfor erklæret død på stedet.
Østjyllands Politi beskriver i deres døgnrapport fra torsdagen, at man ikke formoder, at der er sket noget strafbart.
Omstændighederne omkring dødsfaldet virker, ifølge politiet, ikke ‘umiddelbart mistænkelige’.
Man efterforsker dog stadig sagen, med henblik på at få klarlagt den præcise dødsårsag.