Flere brag i byen: Bomberyddere ankommet

Der er blevet fundet mindst fire syrebomber ved en skole i Sønderborg. Derfor er politiet, beredskabet og nu også bomberyddere ankommet til stedet.

Efter en længere tids indsats for at få lokaliseret syrebomberne og spærret af i området, er det nu tid til at destruere bomberne.

Derfor er EOD, også kaldet Ammunitionsrydningstjenesten, ankommet til Sønderskovskolen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X, og advarer om brag i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Hærens ammunitionsryddere er nu klar til at uskadeliggøre de første syrebomber v Grundtvigsalle. Der kan derfor lyde nogle mindre brag i området”, lyder det i opslaget på X.

Området omkring Grundtvigs Alle vil fortsat være afspærret og politiet vil melde ud, når afspærringen bliver ophævet.

Samme tid er det gået helt amok på Brøndby Stadion, hvor fans har angrebet politiet med kasteskyts og romerlys.