Flere biler involveret i færdselsuheld: Kryds spærret i København

Flere biler er fredag aften involveret i et færdselsuheld i krydset på Jagtvej og Ågade på Nørrebro, hvor politiet og beredskabet har spærret krydset af.

“Vi er ude på stedet, hvor vi lige nu har spærret krydset af for at kunne tale med alle de involverede parter”, oplyser Henrik Brix, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Vagtchefen fortæller, at der ikke er sket nogen personskade ved uheldet, og kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

OPDATERING:

Krydset er nu åbnet igen og der er blot tale om materielle skader. Ingen af de involverede parter var påvirket ved ulykkestidspunktet, oplyser vagtchefen.