Tirsdag formiddag er to bilister kørt sammen og derfor er en større udrykning afsted.
Politiet, beredskabet ambulancer og en lægebil er ankommet til ulykkesstedet, hvor to bilister er kørt frontalt sammen.
Krydset er delvist spærret og der arbejdes nu på at få bilerne væk fra kørebanen og tilse de involverede parter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket i krydset mellem Vadstrupvej og frakørsel 16 ved Hillerødmotorvejen.
Der er ikke kommet melding om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet, men de involverede parter er blevet kørt til tjek på sygehuset.