Fem FCK-fans har ifølge politiet frarøvet en jakke og et halstørklæde fra tre fans af FC Midtjylland efter lørdagens fodboldopgør i Parken.
Det oplyser Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi.
Han fortæller, at politiet fik en anmeldelse om ulovlig tvang klokken 18.03.
Politiet har billeder af de formodede gerningsmænd, og de indgår i efterforskningen af sagen.
– Vi opfordrer dem (gerningsmændene, red.) til at henvende sig og aflevere effekterne, siger Michael Andersen.
Fodboldkampen i Parken fredag aften endte med 2-0 til FC Midtjylland.
I slutminutterne blev kampen afbrudt i mere end 20 minutter, da en tilskuer fik ildebefindende.
Mens vedkommende blev behandlet, gik spillerne i omklædningsrummene.
Tilskueren blev transporteret væk, hvorefter kampen blev genoptaget.
På det sociale medie X skrev FCK, at tilskueren var vågen og blev kørt på hospitalet.