Familiefar blev offer for dødsvold: To teenagere tiltalt

Tirsdag formiddag sad to 18-årige drenge på anklagebænken i Hillerød, hvor de er tiltalt for et brutalt overfald, som skete den 5. marts i år. Overfaldet endte med at koste en familiefar livet.

Det skriver BT.

Offeret, den 52-årige Kim Kaae Hansen, var på vej hjem fra byen, da han så de to drenge, der var i gang med noget mistænkeligt ved Lidl i Frederiksund.

Da Kim Kaae Hansen fik øje på drengene, besluttede han sig for at konfrontere dem. Her kom han i diskussion med de to drenge, der var 17 år dengang. Drengene optog diskussionen på sine mobiltelefoner, men videoerne viser ikke, hvad der skete efterfølgende.

LIGE NU LÆSER ANDRE: HUNDEHVALP STJÅLET VED BØRNEHAVE: KAN DU HJÆLPE PIA?

Ifølge anklageskriftet har de to drenge skubbet Kim Kaae Hansen, hvorefter den 52-årige er faldet ned på jorden. Men det stoppede ikke de to teenagere, som slog og sparkede manden på jorden. I tiltalen lyder det, at de to har sparket Kim Kaae Hansen så hårdt, at flere knogler i hans ansigt er blevet knust.

Klokken 06.20 blev familiefaren erklæret død.

Presse-fotos.dk var på gerningsstedet den 5. marts 2022, da overfaldet fandt sted: